Kranio-sakral terapi

Kranio-Sakral Terapi (KST)


Kranio-Sakral Terapi (KST) har til formål at løsne spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet.

Behandlingen er en yderst blid, behagelig og meget dybdegående metode, der inviterer kroppens celler til at genfinde sin oprindelige balance.

Kranio-Sakral Systemet består af knoglerne i kraniet, rygsøjlen med rygmarven, korsbenet, halebenet, membranerne, som holder hjernen på plads og cerebrospinalvæsken, som cirkulerer omkring hjernen og rygmarven.

Cerebrospinalvæsken forsyner hjernen og rygmarven med næring og ny energi. Hvis der er skævheder eller spændinger i det Kranio-Sakrale system, hindres flowet, de berørte områder bliver belastet, og der kan opstå fysiske og psykiske symptomer til følge.

Når du kommer til behandling hos mig, starter vi med en indledende samtale om hvad dine udfordringer er. Med din accept, fører jeg journal med din behandling. Du udfylder en samtykkeerklæring.


Når jeg har set på din kropsholdning, lægger du dig op på min bløde briks. Hvorvidt behandlingen foregår med eller uden beklædning på overkroppen, afhænger af problemstillingen.

På blid vis og med bløde hænder, finder jeg frem til de steder som kalder på hjælp til at blive løsnet. Ofte er det nødvendigt at løsne omkring dit bækken, hofte og baller, mave, op ad rygsøjlen og brystkassen, skuldre, nakke og så naturligvis oppe i kraniet. 
Behandlingen er behagelig og foregår roligt, hvor jeg hele tiden lytter til din krop, justerer undervejs og befrier kroppen så den kan slippe spændinger og ubalancer.

Kraniet er opbygget sådan at kranieknoglerne, på samme vis som hvirvlerne i rygsøjlen, skal kunne bevæge sig en lille smule i forhold til hinanden. En god bevægelighed giver mulighed for et godt flow i serobrospinalvæsken i hele kranio-sakral systemet, og dermed kan kroppen fungere optimalt. Hvis der derimod er ulabancer og belastninger, så kraniets bindevæv, knogler og membraner kommer i spænd, eller der er låsninger andre steder i systemet, som forhindre væsken i at flyde frit, så kan det have indflydelse på kroppens fysiske og psykiske velbefindende.

Stillepunkt er en meget behagelig afspændingstilstand. Stillepunkt er en af de vigtigste teknikker i Kranio-Sakral Terapi. Når børn eller voksne hjælpes i stillepunkt, kan kroppen reparere og styrke sig selv på sine egne betingelser.
Stillepunkt kan måles natur-videnskabeligt, på et EEG-apparat. Det er afspænding i alfa- bølger, man bringes til at hvile i. Det er også bevist, at man efter en tur i "alfa-bølgerne" bliver meget kvikkere, og hjernen fungerer bedre. Det er f.eks. også i denne tilstand, at meditation og en "lille morfar" eller "power-napping" foregår.
I stillepunkt er kroppen så afslappet, at man ved meget blide tryk, kan hjælpe kroppen med at befri sig selv for spændinger, traumer eller chok.

Eksempler på ubalancer og belastninger, som kan afhjælpes med kranio sakral terapi:
Stress/psykiske ubalancer
Tinitus
Astma
Hovedpine/migræne
Fordøjelsesbesvær
Menstruationssmerter
Svigtende koncentration
Indlæringsvanskeligheder
Piskesmæld
Hjernerystelse
Smerter i nakke, ryg, lænd og skuldre
Søvnløshed
Skæren tænder
Forhøjet blodtryk
Svimmelhed    


Jeg tager din eventuelle sygdomshistorie i betragtning, når jeg befrier din krop for spændinger og retter kroppen op.
Kranio-sakral behandlingen kan eventuelt kombineres med NADA behandling (øreakupunktur) eller med vejledning i homøopatiske midler (naturens medicin til fysiske og psykiske ubalancer).


Jeg er uddannet hos Trine Rosenberg, KST akadamiet i Silkeborg.
Jeg har specialiseret mig yderligere med børne kranio-sakral terapi hos Dansk Akadami for Kropdterapi i Åbyhøj og hos akadamiet.

Jeg er Kranio-Sakral Terapeut, Registreret Alternativ Behandler (KST RAB) 


Jeg er medlem af foreningen af kranio-sakral terapeuter.